|
|
|
|
 |
|
 |
 |
|
|
 |
|
|
 |
|
|
I denne arkivhistorie får vi et indblik i Børnefattigdommen i Indien gennem et møde med børn i Narnaul, Haryana, Indien. Læs baggrundshistorien om dette arkivfoto af fotografen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Børn er blandt de mest sårbare over for fattigdomscyklussen i Indien. Da de er afhængige af deres værger, betyder det, at hvis en værge lever i fattigdom, vil barnet også gøre det. Det er næsten umuligt for et barn at bryde denne cyklus på grund af deres unge alder, manglende erfaring og begrænsede jobmuligheder. I en så tidlig og følsom fase af livet sætter fattigdom dybe spor, som ofte følger børn ind i voksenlivet. Barndommen danner fundamentet for en voksens evner, interesser og motivation, og hvis børn tidligt lærer fattigdomsrelaterede adfærdsmønstre, er der stor sandsynlighed for, at de viderefører dem senere i livet.
|
|
|
|
|
|
Børnefattigdom i Indien
Børnefattigdom refererer til børn, der vokser op under fattige forhold, enten fordi de kommer fra økonomisk trængte familier eller er forældreløse og opdrages med begrænsede eller, i visse tilfælde, ingen offentlige midler. Børn, der ikke opnår den minimale levestandard i deres land, betragtes som fattige. I udviklingslande er disse standarder ofte lavere, og når dette kombineres med et stigende antal forældreløse børn, bliver konsekvenserne af fattigdom endnu mere markante.
Hvad er fattigdom?
Ordet 'Fattigdom' beskriver en tilstand, hvor man mangler tilstrækkelige ressourcer til at dække sine grundlæggende behov. Nogle definitioner ser fattigdom som et målbart fænomen, hvor mennesker ikke har adgang til essentielle livsfornødenheder som mad, rent drikkevand, husly, tøj og sundhedspleje. |
Fattigdomsramte børn i Narnaul
De fleste fattige børn er født af forældre, der selv lever i fattigdom. Årsager som voksenfattigdom, mangelfulde regeringspolitikker, manglende adgang til uddannelse, arbejdsløshed, utilstrækkelige sociale ydelser, handicap og diskrimination bidrager til børnefattigdom. Forældres begrænsede økonomiske ressourcer, såsom lav disponibel indkomst, begrænser børns muligheder markant. Økonomiske og demografiske faktorer som deindustrialisering, globalisering, boligsegregation, arbejdsmarkedets opsplitning og middelklassens fraflytning fra bykerner skaber yderligere økonomiske begrænsninger og valg for kommende generationer og isolerer ofte fattige børn i byområderne.
I Indien ses også et tab af traditionelle familieværdier, en nedgang i kernefamilien, højere forekomst af teenagegraviditeter og en stigning i antallet af enlige mødre, hvilket forværrer fattigdom og afhængighed af velfærdssystemet. Børn født som følge af utilsigtede graviditeter har større risiko for at vokse op i fattigdom. Det kræver mange ressourcer at opfostre et barn, og hvert ekstra barn øger presset på forældrenes allerede begrænsede midler.
Familier med en enlig forsørger er generelt mere udsatte for fattigdom sammenlignet med dem, hvor begge forældre er til stede. Børn, der bor i husstande med enlige mødre, har fem gange større sandsynlighed for at leve i fattigdom end børn i husstande med gifte forældre. Mange af de negative konsekvenser, der synes at følge af en opvækst i fattigdom, skyldes også ikke-målbare faktorer som forældrenes mentale helbred, herunder depression, som kan påvirke både deres indtægt og børns udvikling.
"Fattigdomscyklussen opstår, når en familie forbliver i fattigdom gennem flere generationer. Derfor har reduktion af børnefattigdom været et centralt fokus for næsten alle regeringer, da det anses som en nøgle til at bryde denne vedvarende cyklus"
Børns vilkår i Indien
Som fotograf og rejsende i Indien er det umuligt at overse den udbredte børnefattigdom. Mange ser forbedring af uddannelseskvaliteten for de fattigste som den mest effektive måde at bryde denne onde cirkel på. At skabe et bedre opvækstmiljø for børn, sikre adgang til sundhedsydelser, tilbyde økonomiske incitamenter gennem fordelingsprogrammer eller skattelettelser, samt fremme stærke familieværdier er alle foreslåede tiltag for at afbryde fattigdomscyklussen. Både drenge og piger oplever lignende fattigdomsrater i barndommen, men forskellen mellem kønnene øges, når piger når teenagealderen og den fødedygtige periode. Globalt set er kvinder mere udsatte for fattigdom end mænd, og fattige børn bor ofte i husholdninger, hvor kvinder er hovedforsørgere.
Bekæmpelse af fattigdomscyklussen i Indien
Indsatser for at bryde fattigdomscyklussen har ofte været rettet mod mødre, da de spiller en central rolle i at påvirke børns uddannelse, ernæring, sundhed samt deres psykologiske og sociale udvikling. Af verdens anslåede 2,2 milliarder børn lever omkring en milliard – altså hvert andet barn – i fattigdom. Disse børn oplever en mangel på de materielle, åndelige og følelsesmæssige ressourcer, der er nødvendige for at overleve, udvikle sig og trives. Dette forhindrer dem i at opnå deres rettigheder, udnytte deres fulde potentiale og deltage som ligeværdige medlemmer af samfundet.
Mange velgørenhedsorganisationer anvender en flerdimensionel tilgang til børnefattigdom, som ikke kun handler om økonomisk nød, men også om sociale, kulturelle, fysiske, miljømæssige og følelsesmæssige faktorer. Denne definition understreger, at børnefattigdom er kompleks og påvirker flere aspekter af børns liv, herunder de skiftende forhold og interaktionen mellem deres krop, sind og følelser.
"Indien har oplevet betydelig økonomisk vækst og en reduktion i fattigdom gennem årene, men store uligheder mellem landdistrikter og byområder samt blandt forskellige etniske grupper består stadig. Dette er særligt tydeligt i Indien, der har verdens næststørste antal milliardærer, men samtidig huser 25 procent af verdens fattige befolkning"
Uligheder mellem kønnene
Der er stadig betydelige uligheder i Indien, hvor drenge er mere tilbøjelige til at blive underernærede end piger, og absolut fattigdom er mere udbredt i landdistrikter, selvom relativ fattigdom er højere i byområder. Gadebørn i Indien står over for særlige udfordringer på grund af deres begrænsede adgang til næringsrig mad, sanitet og lægehjælp. Mange af dem er afhængige af madrester fra små restauranter, madboder eller skraldespande for at overleve.
En undersøgelse fra 1990 blandt gadebørn i Bombay viste, at over 60 procent af børnene fik mad fra hoteller. Mangel på adgang til basale sanitetsfaciliteter som bad, toiletter og rent vand forværrer deres helbredssituation yderligere. I den samme undersøgelse rapporterede næsten 30 procent af børnene, at de badede i havet, mens 11,5 procent badede i rør, brønde eller kanaler. Offentlig badning er et almindeligt syn blandt gadebørn i Indien, hvor de ofte må opholde sig nøgne i lange perioder før, under og efter badet. Dette medfører, at mange af dem aldrig udvikler en følelse af beskedenhed, og tilskuere i Indien har en tendens til at betragte dette med en vis afslappethed. Desuden mangler over 26 procent af gadebørnene adgang til toiletter og er tvunget til at bruge vejsider eller jernbaneskinner som toiletfaciliteter. For at få vand er seksten procent af børnene afhængige af at bede restauranter eller hoteller om drikkevand, mens lidt over seksten procent henter det fra rør og vandhaner.
Gadebørn i Indien har også begrænset adgang til lægehjælp, hvilket er særligt kritisk under sygdom eller efter skader. Undersøgelsen fra Bombay viste, at næsten 35 procent af gadebørnene havde været udsat for en skade, og næsten 19 procent havde haft feber inden for de seneste tre måneder. Kun omkring en tredjedel af dem modtog nogen form for behandling, selvom nogle fik hjælp gennem offentlige tilbud.
En organisation, der arbejder for at hjælpe disse børn, er Verdens Børn, en uafhængig humanitær organisation drevet af frivillige. De støtter forældreløse, syge, handicappede og fattige børn ved at sikre dem adgang til uddannelse og forbedrede levevilkår.
Portrætfotografiering i Indien
Som fotograf er det vigtigt at overveje, hvordan man definerer sig selv og de mennesker, man fotograferer. Hvilke træk og egenskaber gør en person unik? Hvordan kan man fange disse kvaliteter og præsentere dem på en kreativ og meningsfuld måde? Portrætter har evnen til at dykke dybt ind i en persons personlighed og afsløre det, der ligger under overfladen. Gennem portrætfotografiet kan man formidle fortællinger og følelser, der giver et autentisk indtryk af individet.
Se denne video om børnefattigdom i Indien lavet af Best Documentary.
Øjeblikke præget af både sorg og glæde
"- At se fattigdommen i Indien åbnede op for et helt nyt perspektiv på virkeligheden for mennesker i dette land. I de følgende dage tog jeg mange flere billeder af dem, der lever på gaden, og hver gang lærte jeg mere om deres kultur, sprog og ydmyghed. Som fotograf oplevede jeg øjeblikke præget af både sorg og glæde, hvilket gav mig en dybere forståelse for de udfordringer, der følger med livet på gaden i Indien", siger Fotografen.
"- At fotografere fattige børn på gaden i Indien kan være en kompleks, men dybt givende oplevelse. Fra et fotografisk perspektiv kræver det, at man navigerer i landets komplekse sociale og økonomiske dynamikker og finder måder at nå ud til en bredt segmenteret og ofte beskyttet befolkning. På de travle gader i dette enorme og hurtigt udviklende land møder man en række følelser – fra sorg og beslutsomhed til glæde og irritation. Afhængigt af børnenes baggrund kan det være udfordrende at vinde deres tillid og få dem til at åbne op for kameraet. Mange er tilbageholdende med at dele deres oplevelser af frygt for fordømmelse eller stigmatisering. Det er derfor essentielt at nærme sig disse intime og personlige øjeblikke med bevidsthed, følsomhed og respekt. Samtidig kan fotografering af gadebørn være en dybt berigende og styrkende oplevelse", siger Fotografen igen.
"- Nogle mennesker vil måske påpege, at min fokus på fattigdom uden at diskutere årsagerne eller søge løsninger kan fremstå sensationelt eller udnyttende. Kritik kan opstå, hvis mine fotografier kun præsenterer en ensidig og negativ skildring af fattigdom, hvilket ikke giver et fuldstændigt billede af de berørte samfund. Folk kan stille spørgsmål ved, hvad jeg som fotograf bidrager med til disse samfund, udover blot at tage billeder. Dette rejser væsentlige spørgsmål om etisk ansvarlighed og engagement. Disse indvendinger er vigtige at tage i betragtning for enhver rejsefotograf, der ønsker at portrættere fattigdom på en respektfuld og ansvarlig måde. Det er afgørende at tage hensyn til de mennesker, man fotograferer, og at bidrage til en nuanceret og ærlig fortælling om de udfordringer, de står overfor", siger Fotografen igen.
"- Gennem årene har jeg set fattige børn udvikle mere selvtillid, når de får mulighed for at udtrykke sig gennem billeder eller dele deres historier med mig. Det er en berigende oplevelse at lære en familie at kende, se et barns skæve smil vokse til et smukt individ og forstå de vigtige rutiner, som fællesskaberne tilbyder, hvilket styrker børns følelse af sikkerhed og tilhørsforhold. Disse øjeblikke forbliver hos mig, selv efter jeg forlader gaderne. Det er vigtigt at huske, at dette er en tovejs oplevelse. Som outsider kan man tage mange billeder, men det, jeg tror, virkelig gør os til fotografer, er evnen til at give noget tilbage til samfundet. Selvom små pengedonationer værdsættes, finder jeg, at den mest effektive måde at bidrage på er gennem uddannelse. At vise folk, at deres historier betyder noget, er en vigtig måde at sikre, at alle stemmer – uanset baggrund – bliver hørt. Afslutningsvis er fotografi af fattige børn i Indien en rejse fyldt med op- og nedture, glæde og sorg. At være følsom, tålmodig og åben for at lære af de mennesker, man møder, kan skabe en meningsfuld og givende oplevelse for både fotografen og motivet", siger Fotografen igen.
Læs også: Haryana i Indien
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Indien er et land fyldt med historier. På hver gade og hvert hjørne strømmer livet forbi i en konstant bevægelse, og for en fotograf er der utallige historier, der venter på at blive fortalt. I den ovenstående arkivhistorie har du måske fået et indblik i historien bag billedet af nogle børn i Narnaul. På Kristian Bertel | Photography finder du et væld af rejsebilleder, der hver især fortæller en unik historie om, hvordan fotografen fangede de specifikke øjeblikke, du ser på billederne. Kristians billeder bærer på historier fra hele Indien, fanget gennem hans omfattende fotorejser. Hans arkiv dykker ned i hans personlige samling og afslører aldrig før sete billeder, herunder portrætter og landskaber, som er smukt præsenteret fra forskellige rejseopgaver. Arkivet er opdelt i fotohistorier, hver bragt til live med fortællende tekst og farverige fotos. Disse historier giver et fascinerende indblik i livet i Indien og tager beskueren med på en visuel rejse gennem nogle af de mest fantastiske billeder i fotografens samling. Med en fokusering på det universelle tema om skønhed og hverdag, tilbyder disse billeder en dybere forståelse af Indiens mangfoldige kultur og liv. Gennem disse fortællinger kan fotografens arbejde ikke kun beundres, men også forstås i sin fulde kontekst.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
